Gældende fra 1. august 2019


1. Indledning:

Nærværende salgs-og leveringsbetingelser er gældende for alle tilbud, salg, ordrebekræftelser samt leverancer, med mindre andet er skriftligt aftalt mellem Sælger og Køber Sælger: ISOLERINGSMASKINEN A/S, betegnes herefter som Sælger Køber: Modtageren af varer og ydelser leveret af ISOLERINGSMASKINEN A/S betegnes herefter som Køber.


2. Tilbud, priser og levering:

Alle afgivne priser i tilbud, ordrer og bekræftelser, er i danske kroner, ekskl. moms, transport, emballage samt evt. offentlige afgifter, med mindre andet er skriftligt aftalt med Sælger.

Tilbud fra Sælger uden nærmere beskrevet tidsfrist, bortfalder efter 6 uger fra tilbuddets afsendelse. Aftaler om ændringer i, eller tillæg til den oprindelige aftale er ikke bindende for Sælger uden skriftligt tilsagn fra denne.

Købers ordrer og bestillinger af enhver art, er kun bindende for Sælger, når Køber har modtaget en skriftlig ordrebekræftelse fra Sælger.

Medmindre andet er skriftligt aftalt, sker levering ab fabrik eller ab lager. Under disse formuleringer kan maskiner og tilbehør i enkelte tilfælde afsendes fra eksterne leverandører. Al forsendelse, herunder evt. fragtfri levering, sker for købers risiko, og det er købers ansvar at holde leverancen forsikret.


3. Betalingsbetingelser:

Medmindre andet er skriftligt aftalt, skal betaling ske jævnfør de på fakturaen påtrykte betalingsbetingelser. Erlægges betaling ikke rettidigt, beregnes morarente med 2 % pr. påbegyndt måned med tillæg af rykkergebyr på kr. 100,00 pr. rykker. Kreditgivning kan kun forekomme efter skriftlig aftale med Sælger. Såfremt Købers betalingsevne vurderes som usikker, kan Sælger kræve sikkerhedsstillelse for varesalget. Evt. modkrav fra Køber kan ikke berettige manglende betaling uden Sælgers skriftlige accept.


4. Ejendomsforbehold:

Ejendomsretten til leverede maskiner og tilbehør tilkommer Sælger og overgår først til køber når den fulde købesum er betalt.


5. Fejl og mangler:

Ved evt. mangler skal Køber senest 8 dage efter modtagelse af fremsendte varer, skriftligt fremsende reklamation til Sælger. Køber mister retten til at påberåbe sig mangler ved det købte, hvis ikke reklamationen er fremsendt indenfor 12 måneder efter modtagelse, maksimalt 18 måneder efter levering. I intet tilfælde er Sælger ansvarlig for Købers driftstab, tabt fortjeneste eller andre indirekte tab.


Værneting:

Eventuelle tvister mellem Sælger og Køber afgøres ved voldgift, medmindre ISOLERINGSMASKINEN A/S bestemmer at tvisten skal afgøres ved de ordinære danske domstole.


Yderligere bemærkninger:

Bemærk at ALMINDELIGE LEVERINGSBETINGELSER NL 92, for leverancer af maskiner og andet mekanisk, elektrisk og elektronisk udstyr mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige samt inden for disse lande, er gældende som supplement til ovenstående.


Kontakt

Isoleringsmaskinen A/S - Metalvej 11D - 4180 Sorø - CVR-nr.: 39118645
Tlf.: 31366286 – 31366287 - Mail: iso@isoleringsmaskinen.dk
Bank: Nordea - Kontonr.: 2233 / 4394366116 - IBAN-nr.: DK3020004394366116 - SWIFT-kode: NDEADKKK