Om Isoleringsmaskinen A/S - 100% Dansk produceret

Om os - Isoleringsmaskinen A/S

Sådan skabes nogle af verdens mest effektive isoleringsmaskiner

I 2012 blev Isoleringsmaskinen ApS stiftet af far og søn; Lars og Tommy Christiansen. Virksomheden startede med at importere og sælge professionelt isoleringsudstyr til danske håndværkere.

Markedet skulle dog vise sig at have et stort behov for isoleringsmaskiner. Da efterspørgslen på stærkere og mere effektive modeller steg kraftigt, besluttede vi at udvikle maskinerne selv, for at imødekomme vores kunder s ønsker.

Dansk producerede isoleringsmaskiner

Vi startede med at udvikle ISOPRO1 1000, den mellemste af vores 4 typer isoleringsmaskiner. Med stor fokus på effektivitet, styrke og brugervenlighed udviklede vi markedets kraftigste 230 volt maskine (10 ampere) ISOPRO1 1000. Siden er det gået rigtig stærkt. Modellerne der nu tæller ISOPRO1 300 / 1000 / 2800 samt 4000, er alle gennemprøvede og testet til de behov, vores indblæsere efterspørger.

Sidenhen har også den mest effektive isolerings-suger på markedet, ISOPRO1 VAC, set dagens lys. Den er beregnet til industri og byggeri, produceres i Sorø og er udviklet af Isoleringsmaskinen A/S. 

Maskinerne er udviklet gennem et fantastisk lokalt samarbejde og maskinerne bliver alle produceret i Sorø. Alle dele er leveret af danske samarbejdspartnere. Det giver en god forståelse for hinandens kompetencer, for deadlines og for det fælles ønske om høj kvalitet, efter høj dansk standard.

Viden, vilje og dynamisk samarbejde

Hos Isoleringsmaskinen lægger vi stor vægt på personlig service og alle maskiner leveres og opstartes i samarbejde med kunden eller dennes medarbejdere.  

Som kunde tilbydes du et gratis indblæserkursus med tilhørende certifikat. Vi underviser også i maskinens teknik, brug og vedligeholdelse.

Vi sælger alle reservedele og tilbehør og står ALTID klar med svar, hvis du som kunde har spørgsmål eller brug for vejledning.

januar 2018 vækstede Isoleringsmaskinen ApS kraftigt og blev til Isoleringsmaskinen A/S. I den forbindelse er der ansat flere medarbejdere, klar til at servicere vores mange kunder. 

Isoleringsmaskinen A/S er i dag ejet af Lars Christiansen og Per Funch

Isoleringsmaskinen A/S - isoleringsmaskinen.dk

Har du et spørgsmål til Isoleringsmaskinen?

Så vil vi meget gerne hjæle dig med rådgivning eller vejledning til at finde den rette maskine for dig.

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage